Menton - Tilbage på Fransk grund
Vi sejlede fra Varazze – vores sidste stop i Italien
Tiden i Italien har vi nydt helt enormt – maden, kulturen, historien, venligheden.
I starten var der flere ting ved den italienske mentalitet, der gik os på, men måske var det i virkeligheden vores egen manglende evne til at geare ned, der gav os den opfattelse.
Men som tiden gik, krøb Italien ind under huden på os – Italien vandt vores hjerter.
Menton – Aristokraternes legeplads
Menton ligger lige over grænsen til Italien. Det er den første franske by, og når man nærmer sig fra vandsiden, tårner kirketårnet i Menton sig stolt op, når vi runder pynten ved Bordighera.
Byen har en lang og stolt historie – fra liguriske bosættere og italiensk styre før det 12. århundrede til at blive en del af Monacos prominente Grimaldi-familie i begyndelsen af det 13. århundrede.
Det var netop denne familie, der udviklede Menton til en eftertragtet og fornem kystby. Den forblev under Monacos styre helt frem til 1848, hvor byen, sammen med Roquebrune, erklærede sin uafhængighed. Kortvarigt fik Menton navnet Ville Libre de Menton – eller Free City of Menton – og var under beskyttelse af Sardinien, indtil den i 1861 blev købt af Frankrig under Napoleon III.
Menton forblev en vigtig og prominent by, især i slutningen af det 19. århundrede, hvor den blev et attraktivt vinterresort for Europas aristokrati. Under Belle Époque opførtes flere store og luksuriøse hoteller, hvoraf flere stadig er en integreret del af bybilledet i dag – dog som smukke lejlighedskomplekser.
Faktisk er det kun Hotel Royal Westminster og Hotel Prince de Galles, der stadig fungerer som hoteller, om end blot som 3- og 4-stjernede og langt fra den luksuriøse stil, de havde i deres storhedstid.
Med udsigt til fortiden
Vi får ikke plads i den gamle havn i Menton – næsten heldigvis, for det viser sig, at havnen er enormt ubeskyttet og meget urolig.
I stedet får vi plads i Port Garavan, der ligger knap 1 km tættere på den italienske grænse.
Afstanden mellem Garavan og Menton mærker man dog ikke. Til gengæld kan vi nyde udsigten til den farverige by og se lyset på den smukke kirke, når solen er gået ned.
Da vi ankommer til Menton, er det midt under fejringen af deres Fête du Citron – en festival, hvor man fejrer årets citrusfrugthøst og pynter byens gader.
Vi erfarede dog, at de mange citroner, der bruges til at dekorere byen, desværre ikke er fra lokalområdet. De bliver billigt opkøbt i Spanien og fragtet til Menton på lastbiler – noget, der ikke er velanset af de lokale, men gøres udelukkende for at tiltrække turister.
Vi mærker tydeligt turismens greb om byen. Gaderne er fyldte, restauranter, caféer og promenaden ligeså. Vi har ellers nydt at sejle uden for sæsonen, hvor turismen ikke dominerer byerne, så vi rammes lidt af den hektiske stemning, sommeren bringer – med tusindvis af turister.
Alligevel får vi stadig nydt byen, især når vi går gennem de smalle gyder, der snor sig op mod den gamle kirkegård – Cimetière du Vieux Château.
Fra kirkegården får vi et smukt kig ud over byens tårne, hvor de elegant pyntede spir rejser sig over byen, og ikke mindst ud over det, der ligner et uendeligt Middelhav.
Et Middelhav, vi få dage senere atter stævner ud på – med kursen sat endnu længere sydpå mod vores næste stop og endnu en havn.
