Five Gone Sailing

View Original

Vil du selv gennemgå båden? Her er vores vejledning


See this form in the original post

3 fejl ledte til den rigtige båd

Min seneste artikel om tips til bådkøberen, var bundet i vores egne erfaringer fra købet af vores Jeanneau Sun Odyssey. Vi købte ikke en billig sejlbåd. For os var det en meget stor investering men også en prioritering mod mere frihed og drømmen om langturssejlads. Vi ville hellere købe den rigtige båd vi kunne bruge til langturssejlads frem for, at skulle sælge og så købe en ny. 

Vi var omkring 3 både og brugte penge på 2 bådsagkyndige inden vi fandt den båd vi købte. 

Den første båd var en Jeanneau Sun Legende som bådsagkyndig meget hurtigt advarede os imod. Ud over selve prisen på båden (som var sat for højt) estimerede han renoveringer for en kvart million før den var ‘’kampklar’’. 

Båd nummer to, var en Beneteau Oceanis Clipper der lå i Holland. Grundet pandemien kunne vi først rejse der ned ved overdragelse og gennemgang i båden i samme omgang. samme dag som vi havde tænkt os at købe flybilletter, skrev brokeren til os, at sælger ikke kunne finde moms dokumenterne og at de derfor ikke måtte sælge båden til os. Vi prøvede selvfølgelig at løse det med nogle alternative forslag til købet, men handlen gik i vasken. 

Den tredje båd, var en Bavaria 42 fra 2005 der lå i Sverige. Jeg var over og se den og med en anelse desperation gik vi videre med handlen, selvom fornemmelsen for båden ikke var den bedste. Vi bestilte en bådsagkyndig til, at komme og gennemgå båden og på samme måde som den første båd, blev Bavariaen meget hurtigt afskrevet. Fugt skader, ødelagt elnet, en gearkasse der var i stykket, manglende service på motoren. Der var rigtig meget galt og vi fik annulleret handlen og fik vores depositum tilbage. 

Kort sagt lærte vi rigtig meget af de tre potentielle handler. Og godt nok brugte vi +20.000,- kr. på bådsagkyndige. Men de sparede os for kæmpe udgifter og både der ikke var sikre nok til at sejle. 

Frisk luft og saltvand ændrede alt

Dagen efter handlen med Bavaria’en var gået i vasken tog vi til norddjurs for at lufte ungerne og os selv. Vi havde brug for noget luft for vi kunne se, at sandsynligheden for, at vores bådkøbs planer skulle lykkedes var ret minimale. Mens vi sad på stranden og snakkede, sagde Betina at vi lige skulle tjekke de tyske sider én gang til. Måske vi var heldige. 

Og på Yachthandel Schmidt und Partner fandt vi båden. Ingen billeder men godt beskrevet. Den var lige kommet op. 

Betina sagde jeg skulle ringe med det samme (det var søndag) og høre til den. Lidt modvilligt gik jeg med til det. Min humør var ikke rigtig til det, for jeg troede oprigtig at den nok allerede ville være reserveret. 

Jeg er heldigvis flydende i Tysk. Så jeg ringede til dem og fangede dem lige mens de var ved at tage billeder af båden. Fantastisk - ingen der havde reserveret båden og jeg ville modtage billederne næste morgen på mail. Endnu bedre. 

Resten er næsten historie. Båden stod fantastisk flot. Tysk ordnung muss sein og ejeres der havde brugt flere penge på rengøring og vedligehold end på diesel. 

Båden var i så god stand, at vi tog chancen og gennemgik båden selv. Jeg følte mig godt rustet efter den proces vi havde været igennem og sælger og broker virkede meget troværdige. Vi blev ikke skuffet. Der har indtil videre ikke været nogen grimme overraskelser. 

Lav dit eget båd tjek

Det var selvskrevet at vi ville bruge en bådsagkyndig hvis vi var det mindste i tvivl om sælger fortalte sandheden eller hvis vi var usikre omkring noget på båden. Det bundede naturligvis også i, at vi gik efter både der lå i omegnen af 500.000 kr. 

Det er for os rigtig mange penge og vi ville være sikre på, at vi ikke købte et skjult gør-det-selv projekt. 

Men hvad hvis man ikke købet båd til 500.000. Eller til 250.000. 

Hvad hvis båden ikke koster mere end 25.000 eller 75.000. Skal man så stadig bruge en bådsagkyndig?

Det er helt op til en selv, men det kan selvfølgelig virke voldsomt at bruge 10.000 på en bådsagkyndig hvis båden ‘’kun’’ koster 45.000. 

Uanset om man køber båd til 20.000 eller 500.000 så har jeg finpudset den tjekliste jeg selv havde lavet, til min gennemgang af vores Jeanneau. 

Den kan du hente frit og bruge når du selv skal gennemgå din båd.