La Maddalena - A National Park Between Two Countries
Evening sky over the entrance to Caprera
English version further down
Isola Rossa var et tiltrængt afbræk fra de mange uger for anker.
Der er ingen tvivl om, at vi elsker livet for anker. Roen, naturen og de rolige (for det meste!) bevægelser i båden, er noget vi alle elsker.
Men nogle gange trænger vi bare til at komme i havn, hvor vi roligt kan hoppe op på kajen, strække benene og gå en tur uden at skulle hoppe i gummibåden, lede efter et sted at ligge til, blive våd i r***n fra bølger ind over siden, når bugtens bølger bliver lidt for store.
Og så igen efter nogle dage i havn, savnede vi igen ankerlivet - vekselvirkningen mellem de to, kan vi virkelig godt lide.
Så da morgenmaden var indtaget kunne vi smide fortøjningerne og sætte kursen videre i det Sardinske landskab. Og hvilken bedre oplevelse kunne vi byde os selv, end at tage mod en af Italiens 25 nationalparker - La Maddalena. La Maddalena national park er ikke landets største, den kommer faktisk på en 21. plads i forhold til fysisk størrelse, men placeringen midt mellem Corsika og Sardinien gør den til noget helt særligt. De mere end 60 små øer og klipperformationer ligger spredt ud over et 51 kvadratkilometer stort område, og giver beskyttelse for sejlere uanset hvilken vindretning.
Vi søgte mod udkanten af La Maddalena nationalparken, og smed anker i Porto Puddu bugten. En relativt dyb bugt, hvor ankeret smides på 15 meters vand. Bugten har ikke meget andet end god beskyttelse at byde på - der er lidt vandreruter i oplandet, og en lille by med en særdeles hyggelig lille indkøbsbutik.
Bugten brugte vi som ventested for at gå videre ind i parken. Efter 3 nætter for anker trak vi ankeret, og sejlede op i selve nationalparken. Selvom vi nu er i "mellem"sæsonen er området stadig fyldt med charterbåde, turbåde og lokale, der særligt søger de kridhvide strande med krystalklart vand, men som samtidig fylder godt op i ankerbugterne, så vi havde desværre svært ved, at finde en bugt, hvor vi kunne ligge med tilpas afstand fra andre sejlere.
Det resulterede i, at vi brugte det meste af formiddagen på at sejle rundt om Isola Maddalena (hovedøen) for så at gå hele vejen tilbage igen, så vi kunne sejle til en lille og lav bugt, der ligger ved Stagnali på øen Caprera.
I bugten lå vi med knap en meters vand under kølen og med udsigt La Maddalena (byen).
Bugten var et godt valg. Derfra kunne vi tage bussen ind til La Maddalena og lade båden ligge trygt og sikkert. Ikke mindst var bugten et godt valg, da vi efter to nætter i bugten, fik besøg af en stor vejrfront, der bragte nogle voldsomme tordenbyger med sig.
Funny how a short busride is a bigger adventure than sailing :-)
Dårligt vejr er normalt ikke noget der påvirker os, men de tordenbyger vi har oplevet her i Middelhavet har været af en karakter, vi ikke har prøvet før. Vinde, der nærmest ud af det blå kommer fra alle retninger, regnmængder, der på meget kort tid kan fylde en hel gummibåd, alt sammen akkompagneret af lyn, der farer over himlen efterfulgt af tordenbrag, der får båden til at ryste, er alt sammen meget voldsomt at opleve.
Bussen afgik direkte fra Stagnali. En lille by, der næsten ikke kan kaldes en by. Med få stop undervejs bliver man af den lille bus transporteret ind til centrum af La Maddalena. En lille by med en rig maritim historie, hvor det især er Horatio Nelson's tilstedeværelse under Napoleons krigen, der har været med til at forme byen, som ellers kan dateres tilbage til år 1770.
Vi står af bussen på havnekajen. Vandrer stille op gennem de små gader, der tydeligt bærer præg af Maritim historie. Turen var en smule spontan for os, så sulten indtræffer hurtigt, og vi får hurtigt fundet vej til en lille gade, hvor der sidder et par lokale. Det ligner ikke et spisested, men ved bagdøren til et lille Pizzeria står en gammel "Nonna", som hurtigt lurer, at vi leder efter et sted at spise. Godt nok åbner de først om 20 min, men vi må gerne sætte os og få noget at drikke.
Da de 20 min er gået er bestillingen lagt og efter få minutter kommer vores 5 pizzaer.
Maden skuffer ikke, de 5 pizzaer bliver hurtigt indtaget, og vi bliver alle enige om at netop disse pizzaer er på vores absolut top 3, og på turen en suveræn førsteplads.
Så kommer du forbi La Maddalena så er det her sted et besøg værd.
Bussen førte os ad samme vej tilbage til Stagnali via den lille bro, der fysisk forbinder Caprera med La Maddalena. Vi ankom i god tid til at kunne se på vejrradaren, at der begyndte at komme tordenbyger ind over nationalparken. Vi ved fra tidligere, at vi så skal rydde dækket for løse ting og sikre båden mod voldsomme vinde og masser af regn.
Og som forventet kom tordenbygerne med masser af vind, store mængder regn, lyn og torden. I de situationer er vi altid glade for, at have smidt ankeret på en sikker og velbeskyttet bugt.
Det endte med, at vi blev et par dage i den lille rolige bugt inden ankeret, igen, blev trukket og kursen sat sydover mod Olbia på Sardiniens nordøstlige kyst.
La Maddalena - A National Park Between Two Countries
Isola Rossa was a much-needed break after weeks spent at anchor. There’s no doubt we love life at anchor—the peace, nature, and the gentle (usually!) sway of the boat are things we all cherish.
But sometimes, we just need to be in a harbor, where we can step onto the dock, stretch our legs, and take a walk without needing to hop in the dinghy, find a spot to tie up, and inevitably get soaked when the waves come crashing in as the bay gets a bit choppy. And then, after a few days in port, we find ourselves missing life at anchor again—the back and forth between the two is something we really enjoy.
So, after breakfast, we untied the lines and set off once more through the Sardinian landscape. And what better experience to treat ourselves to than a visit to one of Italy’s 25 national parks—La Maddalena. While it’s not the biggest park in the country (it ranks 21st in terms of size), its location between Corsica and Sardinia makes it quite unique. Over 60 small islands and rock formations are scattered across an area of 51 square kilometers, providing shelter for sailors no matter the wind direction.
We headed to the outskirts of La Maddalena National Park and anchored in Porto Puddu Bay. It’s a relatively deep bay, where you drop anchor at 15 meters. There’s not much here other than good protection—just a few hiking trails nearby and a small village with a cozy little grocery store.
We used the bay as a waiting spot before heading further into the park. After three nights at anchor, we pulled up the anchor and sailed into the heart of the park. Even though it was now the "off-season," the area was still crowded with charter boats, tour boats, and locals, all drawn to the stunning white beaches and crystal-clear waters. Unfortunately, that meant the anchorages were quite full, and we had trouble finding a spot with enough distance from other boats.
We ended up spending most of the morning sailing around Isola Maddalena (the main island), only to turn back and sail to a small shallow bay near Stagnali on Caprera Island. We anchored with barely a meter of water beneath the keel, overlooking the town of La Maddalena.
It turned out to be a good choice. From there, we could take the bus into La Maddalena and leave the boat safely anchored. Plus, it proved to be a great decision when, after two nights in the bay, we were hit by a large weather front that brought some intense thunderstorms. Bad weather usually doesn’t bother us, but the thunderstorms we’ve encountered in the Mediterranean are something else entirely. Winds come from all directions out of nowhere, the rain falls so heavily it could fill a dinghy in minutes, and the lightning, followed by deafening thunder that shakes the boat, is unlike anything we've experienced before.
The bus departed directly from Stagnali—a tiny town that barely qualifies as a town. With only a few stops along the way, the small bus takes you straight to the center of La Maddalena. This little town has a rich maritime history, especially shaped by Horatio Nelson’s presence during the Napoleonic Wars, though it dates back to 1770.
We got off the bus at the harbor, slowly wandering through the narrow streets that bear the marks of its maritime past. The trip was a bit spontaneous, so hunger set in quickly. We soon found ourselves in a little street with some locals sitting outside. It didn’t look like a restaurant, but by the back door of a small pizzeria, an old "Nonna" quickly guessed we were looking for a place to eat. They weren’t open yet—still about 20 minutes to go—but she kindly let us sit down and have a drink.
Twenty minutes later, our order was in, and within minutes, our five pizzas arrived. The food did not disappoint. We devoured all five pizzas, and we unanimously agreed they ranked in our top three pizzas ever—and definitely took first place on this trip.
So, if you ever pass through La Maddalena, this place is a must-visit.
The bus took us back the same way to Stagnali, crossing the small bridge that physically connects Caprera with La Maddalena. We arrived in time to check the weather radar and saw that thunderstorms were moving in over the national park. We’ve learned from experience that when this happens, we need to clear the deck of loose items and secure the boat for strong winds and heavy rain. Sure enough, the storms came with plenty of wind, buckets of rain, lightning, and thunder. In those moments, we’re always grateful to have anchored in a safe and well-protected bay.
We ended up staying a few more days in that quiet bay before pulling up the anchor once again and setting course south, towards Olbia on Sardinia’s northeastern coast.