Starten på eventyret og tankerne bag rejsen

Hvad definerer et eventyr? Skal vi sejle til verdens ende for at kunne kalde eventyret for en succes?

Ikke i vores terminologi. For os startede eventyret lige dér, hvor det kommer til at slutte.

I Egå.

Og det er lige præcis dér, hvor vi nu stille og roligt begynder at bevæge os mod. Inden afsejling fra Danmark lovede vi hinanden, at vi ville være afsted så længe, at alle trivedes i det og syntes det var sjovt. Over den seneste tid har vi (særligt børnene) dog kunnet mærke, at afsavnet til familie og venner er blevet større, og derfor er beslutningen nu taget.

Vores udgangspunkt for turen var, at opleve sammen som familie og ikke mindst tage et tiltrængt break fra den hverdag vi havde. Vi havde brug for at komme væk. Bruge tid sammen og ikke mindst finde ud af, hvordan vi gerne ville leve, når vi engang vendte hjem.

Alle de tanker har efterhånden cirkuleret rundt i hovederne på os. Det har givet nogle virkelig gode snakke, og vi har vist alle fundet ud af, at det at rejse er en essentiel del af den måde, vi som familie holder af at være sammen på. Men det betyder ikke, at vi skal blive ved med at gøre det full time.

Starten på afslutningen kom for et godt stykke tid siden. Betina og jeg kunne godt mærke på ungerne, at afsavnet til venner og familie blev større og større, og at vi som forældre ikke helt kan blive ved med at stille de sociale behov vores børn har, med jævnaldrende. Vi har mødt sejlende familier undervejs, men har også erfaret, at det er virkelig svært at følges ad, fordi vores rytmer og vores komfortzone ift. vind og vejr er så forskellige.

Så ideen om at begynde hjemrejse, tog roligt form i løbet af sommeren på Mallorca. I første omgang kom ideen, at vi ville sejle båden til Rom, sætte den til salg, og så købe en bil og lave roadtrip hjem. Men vi fandt dog hurtigt ud af, at det at købe bil i Italien ikke er bare er ligetil, og at få en fragtet til Rom fra Danmark blev også hurtigt en stor opgave. Oveni det, så var der hele logistikken omkring alle vores ting på båden. Dem skulle vi også have med hjem.

Den plan rumsterede noget tid hos os uden at blive ideel.

En uventet hjemrejse gennem Europas hjerte

Da vi så lå i Portocolom, inden vores afsejling mod Sardinien, kom der er par danske både ind i bugten. Den ene af de både var Suhwida med Henrik og Susan ombord. Sammen med dem samt mandskabet fra Forsetti var vi en aften på stranden til grill og petanque, samt snak om løst og fast om vores forskellige ture. I en henkastet sætning fik vi luftet, at vi jo oprindeligt ville have været gennem de Franske kanaler, men fordi vi stikker 1.9 meter kan det ikke lade sig gøre.

Den tanke udfordrer Henrik fra Suhwida, idet at han mener at kunne finde en rute fra Marseilles i syd, til den nordlige kyst af Frankrig ved Le Havre eller endda helt op til Belgien. Så næste dag, mødes jeg, Patrick, igen med Henrik, og vi kaster sammen et blik på den rute, som han har udfærdiget.

For Betina og jeg åbner det lige pludselig op for en helt ny måde at gennemføre vores eventyr på. For nu står vi lige pludselig med en mulighed, der tillader os at få båden med hjem, og samtidig undgå at skulle sejle den Iberiske halvø igen.

Fra den aften med Suhwida og Forseti på stranden i Portocolom og så til nu, har vi arbejdet hårdt på at få en rute gennem Frankrig bekræftet. Et utal af lange konspondancer med VNF, som er den franske myndighed der håndterer de indre franske vandveje, googlet løs, skrevet med andre sejlere om ruten, spurgt i forskellige fora og tjekket kanalkort på livet løs.

Og ja, nu ser det så ud til at, den endelig rute er fundet. Ruten fra Marseille i syd til Terneuzen i nord (Holland) har vi fået bekræftet af VNF. En rute, hvor vi langt det meste af vejen har mere end 1 meter vand under kølen. Hvor vi på en begrænset strækning skal snige os igennem med mindre end 30 cm. Under kølen. Men som også er en rute, der bringer os helt ind til Frankrigs hjerte - Paris - via Frankrigs indre vandveje, videre til Belgien og dele af Holland. Derved er det en fantastisk mulighed for at opleve en del af Frankrig, Belgien og Holland vi ikke havde turde håbe på, kunne lade sig gøre.

Planlægningen for vores hjemsejlads er nu godt igang, og vi nyder tanken om de oplevelser, der venter os forude. Vi får besøg af familie i oktober, og formentligt igen over jul/nytår. Vi planlægger en roadtrip ned gennem den italienske støvle forbi Rom, Napoli og ikke mindst vulkanen Vesuv - at opleve en vulkan har siden afsejling været et ‘‘must see’’.

inden jul, mens vi ligger i vinterhavn, og så begynder vi selvfølgelig at se på de steder vi vil opleve på vores vej mod Marseilles. Vi ved endnu ikke, hvor vi skal holde jul. Om det bliver Korsika, Elba, Rom eller noget helt andet er endnu uvist - men mon ikke vi finder et sted, hvor vi kan smide fortøjningerne og skabe en hyggelig base for juledagene.

Vi får vores hjem, med hjem. Vi får båden hjem til Danmark, og vi får lov at anduve Egå og sætte et smukt punktum for den tur, der startede den 27. maj 2023, da vi smed fortøjningerne og med våde øjne vinkede på gensyn til en masse skønne mennesker på kajen.